Fremstilling af Vinyl-plader er et kapitel for sig!
 

Interessen for vinylproduktioner er kraftigt stigende og vi er glade for at kunne levere disse “dinosauere”, som forlængst har bevist deres duelighed! Tiden har desuden vist at mange tryksagsdesign hertil, er blevet rene klassikere, som eftertiden værner om.

12” plader fremstiller vi fra 300 stk. og opefter, ved førstegangsordre. Ved 10” og 7” fra 500 stk. ”White label” produktioner fås desuden i ganske få eksemplarer.

Vi benytter den gamle teknologi og håndværkskunnen tilsat moderne know-how. Til forskel for de digitale medier, stilles der ved vinylfremstilling, særligt ved selve skæringen, krav til den enkelte medarbejder der beskæftiger sig hermed, idet resultatet i høj grad beror på kendskab til vinylens særegne egenskaber og på den håndværksmæssige kunnen til at udnytte disse.

Ved fremstillingen benyttes der udelukkende såkaldt “Jomfru-vinyl”, dvs. vinyl som aldrig har været brugt til andre formål. Vinyl kan rent faktisk bruges flere gange og den overskydende vinyl fra produktionerne genanvendes da også, men altså til andre og mindre krævende formål i andre brancher.

Vi leverer alle formater:
7” • 40 g. vinyl. Anbefalet spilletid pr. side 45 rpm op til max. 4:10 min.
33 rpm op til max. 5:45 min.
10” • 100 g. vinyl. Anbefalet spilletid pr. side 45 rpm op til max. 8:30 min.
33 rpm op til max. 11:30 min
12” • 150 el. 180 g. vinyl. Anbefalet spilletid pr. side 45 rpm op til max. 12:00 min.
33 rpm op til max. 17:30 min

Maximal spilletid er direkte relateret til typen af musik og til specielle individuelle ønsker. F.eks.: Jo højere volumen er og jo mere bas vinylen skal indeholde, jo kortere spilletid.

Sort vinyl er det mest anvendte, men vi kan levere op til 14 forskellige farver og transparens.

Til forskel fra digitale medier, er der ved vinylfremstilling mulighed for at få testpres til godkendelse, før det endelige oplag presses. Dette kan i visse tilfælde være ønskeligt. Der tilbydes 3 eksemplarer indregnet i vore priser.

Tryksagerne...
Fremstilles i Offset tryk, som oftest i CMYK-farver.
Til selve vinylpladen skal der fremstilles 2 labels.
Der kan leveres standard inderposer med eller uden foring, hvide eller med tryk på.
Selve coveret kan være enkle såkaldte Disco-bags uden ryg, som oftest bruges til promoversioner, f.eks. “White label” produktioner i mindre oplag. Eller der kan fremstilles 2 s. covers m. 3 mm ryg, i kraftigere karton, både 280 og 350 g. med Offset tryk eller 4 s. Gatefoldcovers ditto, men med 6 mm ryg. Der kan trykkes på begge sider at kartonet - indersiden benyttes, hvis man ønsker en mere ru og mat overflade. Desuden diverse andre tryksagsdetaljer såsom mat lak, laminering, specialfarver, præg etc. Der kan fremstilles og ilægges tekstark, plakater etc., og man kan naturligvis kombinere med indsatte digitale medier: En CD-Audio eller en DVD.

Har du spørgsmål...?
Vi står altid parat til at hjælpe dig gennem din Vinyl produktion.
Kontakt os på tel. 33 12 30 12 eller via info@dancd.dk